På arbejde

Far og mor går på arbejde 8 timer hver dag. De afleverer børnene i institution, men hvad laver de selv i al den tid? Hvad er det, der er så vigtigt? Hvor tager de hen? Hvem snakker de med? Hvad udfører de og hvad er overhovedet formålet med at arbejde når man kan holde ferie, danse og lege? På arbejde er en forestilling baseret på børns fantastiske fortællinger om deres forældres arbejde. 

Voksne bruger 8 timer på at sove, 8 timer på fritid og 8 timer på arbejde hver dag. Det virker tit som om arbejdet er det vigtigste i verden. Arbejdet er ihvertfald det far og mor bruger hele dagen på og er grunden til de er så trætte. Men hvad går det ud på, det med at arbejde? 

I På arbejde ville vi afdække, hvordan børn forklarer, hvad deres forældre laver i løbet af en arbejdsdag. Kan det fx passe at Busters far bruger 8 timer om dagen på at klippe troldehår ud af ørene på gamle mænd? Og at Sigrids mor cykler byen rundt med 500 kager i rygsækken, som hun klemmer ind ad brevsprækker hos gamle mennesker? Er det rigtigt at Magnus’ far kan trylle pølsevand om til sodavand på sit arbejde? Og har Lises mor virkelig nøglen til den store Slikbutik? Sidder Veras far bare inde bag tårnhøje bunker af papirer og snakker i telefon med en mand fra Qatar hele dagen? Og kan det passe at Noors far tager sit pæne tøj på, bare for at tage på arbejde og lave og spise pomfritter hele dagen? Hvor mange pomfritter spiser far på et år? Og hvad er meningen med fars arbejde? 

Spørgsmålene er mange. Vi dykker med børnene ned i det store arbejdsmysterium og digter videre på forældrenes mystiske arbejdsliv.

 

 

Medvirkende: Andrea 5 år, Theodor 5 år, Vigga 5 år
Ide: Helle Egsgaard og Marie Boye
Skuespiller: Janus Elsig
Komponist: Julie Østengaard
Hvor: Tors 16.02 kl.11 På arbejde, Odsherred Teater.
Målgruppe: børn 3-5 år

Medvirkende: Andrea 5 år, Theodor 5 år, Vigga 5 år
Ide: Helle Egsgaard og Marie Boye
Skuespiller: Janus Elsig
Komponist: Julie Østengaard
Hvor: Tors 16.02 kl.11 På arbejde, Odsherred Teater.
Målgruppe: børn 3-5 år